Forskning i FFT

Der har været forsket i FFT, siden udviklingen af FFT i starten af 1970’erne, og særligt indenfor de sidste 15 år, har mange af de tidligste forsøg været repliceret, stadig med påviselig effekt.

I 1971 foretog Alexander (Alexander, 1971) et randomiseret, kontrolleret studie, som viste en signifikant positiv effekt, af den familiebaserede interventionsmetode, med henblik på familiefunktionalitet i familier med unge med adfærdsproblemer (kriminel adfærd, skoleforsømmelser, arrestationer, uregerlige).

I 1973 foretog Alexander (Alexander, 1973) endnu et randomiseret forsøg, hvor effekten af FFT blev sammenlignet med effekten af alternative interventionsmetoder på området, med udgangspunkt i tilbagefaldsraten hos de unge i behandling. Forsøget viste, at den positive effekt af FFT, blev opretholdt over længere tid, end alternative behandlingsformer.

Derudover viste et studie fra 1977 (Alexander, Klein & Parsons, 1977) at yngre søskende, til unge med problemadfærd, havde signifikant mindre sandsynlighed for at blive arresteret i op til 3,5 år efter endt FFT familiebehandling.

I staten Ohio viste et forsøg, at familier i FFT forløb oplevede signifikante forbedringer, sammenlignet med familier i ordinære behandlingstilbud i forhold til tilbagefaldsraten over længere tid. Efter 28 måneder havde FFT familier 11 % tilbagefald, mens familier i ordinære behandlingsforløb oplevede et tilbagefald hos de unge på 67 %. Efter 60 måneder havde kun 9 % af de unge i FFT forløb tilbagefald, mens det var 41 % af de unge i den ordinære behandling.

I et svensk studie, med en 2 års opfølgende kontrol (follow-up), viste FFT familier en forbedring, sammenlignet med gruppen som fik ordinær familiebehandling, i forhold til tilbagefald til kriminalitet (41% versus 82%). Det samme forhold gjorde sig gældende over tid i forældrenes afrapportering af eksternaliserede og internaliserede symptomer hos de unge.

Se flere forskningsresultater her.

FFT - en evidensbaseret metode

På baggrund af mange års forskning og afprøvning af FFT metoden, kan FFT blåstemples som evidensbaseret metode. Det betyder bl.a. at metoden:

  • Hviler på forskningsbaserede visitationskriterier, der afgrænser, hvem der har udbytte af behandlingen
  • Bruger terapeutiske metoder, hvor der er evidens for, at de virker
  • Er velbeskrevet i sine kernekomponenter og metodiske retningslinjer
  • Kun kan udøves af uddannede praktikere, som vedvarende modtager supervision og konsultation
  • Indeholder en løbende kvalitetssikring, der både fokuserer på graden af metodeloyalitet hos den enkelte praktiker og på behandlingsresultaterne
  • Er baseret på videnskabeligt dokumenterede resultater fra flere randomiserede, kontrollerede studier, som også har målt metodens langtidseffekt
  • Bygger på forskningsstudier, der inddrager en måling af metodeintegriteten og samtidig fokuserer på adfærdsændringer hos de unge

Dansk evaluering af FFT

Som et led i Socialstyrelsens fokus på effektive metoder på socialområdet, har VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) lavet en national evaluering af de danske FFT Teamsi perioden 2015-2017. VIVE har udgivet to rapporter i januar 2018.

Første rapport indeholder behandlingsresultater og omkostningsanalyse af FFT behandlingen. Evalueringen viser, at de unge gennemgår en signifikant positiv udvikling i behandlingsperioden. Der ses en effekt på både internaliserende og eksternaliserede adfærd hos den unge, og også en reduktion af konfliktniveauet i familierne. Efter endt FFT-behandling er alle unge uden for den gruppe man betragter som behandlingskrævende. Rapporten konkluderer at driftsomkostningerne i en dansk kontekst er realistisk.
Læs hele rapporten på: http://www.sfi.dk/publikationer/adfaerdsaendringer-og-omkostninger-ved-fft-13659/

VIVEs anden rapport omhandler implementeringen af FFT i Danmark,og indeholder herunder erfaringer og anbefalinger.
Læs hele rapporten på: på: http://www.sfi.dk/publikationer/implementering-af-fft-i-danmark-13660/


Vi bygger bro og skaber forståelse.

Funktionel familieterapi - Vi bygger bro og skaber forståelse.

Sådan arbejder vi.

Hvad er FFT? - Sådan arbejder vi.

Information til familier.

Information til familer

Information til professionelle.

Information til professionelle