Der har været forsket i FFT, siden udviklingen af FFT i starten af 1970’erne, og særligt indenfor de sidste 15 år, har mange af de tidligste forsøg været repliceret, stadig med påviselig effekt.

I 1971 foretog Alexander (Alexander, 1971) et randomiseret, kontrolleret studie, som viste en signifikant positiv effekt, af den familiebaserede interventionsmetode, med henblik på familiefunktionalitet i familier med unge med adfærdsproblemer (kriminel adfærd, skoleforsømmelser, arrestationer, uregerlige).

I 1973 foretog Alexander (Alexander, 1973) endnu et randomiseret forsøg, hvor effekten af FFT blev sammenlignet med effekten af alternative interventionsmetoder på området, med udgangspunkt i tilbagefaldsraten hos de unge i behandling. Forsøget viste, at den positive effekt af FFT, blev opretholdt over længere tid, end alternative behandlingsformer.

Derudover viste et studie fra 1977 (Alexander, Klein & Parsons, 1977) at yngre søskende, til unge med problemadfærd, havde signifikant mindre sandsynlighed for at blive arresteret i op til 3,5 år efter endt FFT familiebehandling.

I staten Ohio viste et forsøg, at familier i FFT forløb oplevede signifikante forbedringer, sammenlignet med familier i ordinære behandlingstilbud i forhold til tilbagefaldsraten over længere tid. Efter 28 måneder havde FFT familier 11 % tilbagefald, mens familier i ordinære behandlingsforløb oplevede et tilbagefald hos de unge på 67 %. Efter 60 måneder havde kun 9 % af de unge i FFT forløb tilbagefald, mens det var 41 % af de unge i den ordinære behandling.

I et svensk studie, med en 2 års opfølgende kontrol (follow-up), viste FFT familier en forbedring, sammenlignet med gruppen som fik ordinær familiebehandling, i forhold til tilbagefald til kriminalitet (41% versus 82%). Det samme forhold gjorde sig gældende over tid i forældrenes afrapportering af eksternaliserede og internaliserede symptomer hos de unge.

Se flere forskningsresultater her.

På baggrund af mange års forskning og afprøvning af FFT metoden, kan FFT blåstemples som evidensbaseret metode. Det betyder bl.a. at metoden:

• Hviler på forskningsbaserede visitationskriterier, der afgrænser, hvem der har udbytte af behandlingen
• Bruger terapeutiske metoder, hvor der er evidens for, at de virker
• Er velbeskrevet i sine kernekomponenter og metodiske retningslinjer
• Kun kan udøves af uddannede praktikere, som vedvarende modtager supervision og konsultation
• Indeholder en løbende kvalitetssikring, der både fokuserer på graden af metodeloyalitet hos den enkelte praktiker og på behandlingsresultaterne
• Er baseret på videnskabeligt dokumenterede resultater fra flere randomiserede, kontrollerede studier, som også har målt metodens langtidseffekt
• Bygger på forskningsstudier, der inddrager en måling af metodeintegriteten og samtidig fokuserer på adfærdsændringer hos de unge

Som et led i Socialstyrelsens fokus på effektive metoder på socialområdet, har VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) lavet en national evaluering af de danske FFT Teamsi perioden 2015-2017. VIVE har udgivet to rapporter i januar 2018.

Første rapport indeholder behandlingsresultater og omkostningsanalyse af FFT behandlingen. Evalueringen viser, at de unge gennemgår en signifikant positiv udvikling i behandlingsperioden. Der ses en effekt på både internaliserende og eksternaliserede adfærd hos den unge, og også en reduktion af konfliktniveauet i familierne. Efter endt FFT-behandling er alle unge uden for den gruppe man betragter som behandlingskrævende. Rapporten konkluderer at driftsomkostningerne i en dansk kontekst er realistisk.
Læs hele rapporten på: http://www.sfi.dk/publikationer/adfaerdsaendringer-og-omkostninger-ved-fft-13659/

VIVEs anden rapport omhandler implementeringen af FFT i Danmark,og indeholder herunder erfaringer og anbefalinger.
Læs hele rapporten på: på: http://www.sfi.dk/publikationer/implementering-af-fft-i-danmark-13660/