Forskning i FFT

Forskning i FFT (Funktionel Familieterapi) har været i gang siden udviklingen af FFT i begyndelsen af 1970’erne, og især i løbet af de sidste 15 år er mange af de tidligste studier blevet genafprøvet og viser stadig målbare effekter.

I 1971 gennemførte Alexander (Alexander, 1971) et randomiseret kontrolleret studie, der viste en signifikant positiv effekt af den familiebaserede interventionsmetode på familiefunktionalitet i familier med unge, der udviste adfærdsproblemer (kriminel adfærd, skoleforsømmelse, anholdelser, uregerlig adfærd).

I 1973 udførte Alexander (Alexander, 1973) endnu et randomiseret studie, hvor virkningerne af FFT blev sammenlignet med virkningerne af alternative interventionsmetoder med fokus på recidivraten blandt unge i behandling.

Studiet viste, at de positive virkninger af FFT blev opretholdt over en længere periode end virkningerne af alternative behandlingsmetoder.

Desuden viste et studie fra 1977 (Alexander, Klein & Parsons, 1977), at yngre søskende til unge med adfærdsproblemer havde en signifikant lavere sandsynlighed for at blive arresteret op til 3,5 år efter afslutningen af FFT-familiebehandling.

I staten Ohio viste en undersøgelse, at familier i FFT-programmer oplevede betydelige forbedringer sammenlignet med familier i regelmæssige behandlingsprogrammer med hensyn til recidivrater over en længere periode. Efter 28 måneder havde FFT-familier en recidivrater på 11 %, mens familier i regelmæssige behandlingsprogrammer havde en recidivrater på 67 %. Efter 60 måneder havde kun 9 % af de unge i FFT-programmer begået gentagelse af kriminalitet, sammenlignet med 41 % af dem i regelmæssig behandling.

I et svenskt studie med to års opfølgning viste FFT-familier forbedringer sammenlignet med en gruppe, der modtog regelmæssig familiebehandling, med hensyn til recidiv til kriminalitet (41 % vs. 82 %). Den samme tendens blev observeret over tid i forældres rapporter om eksternaliserende og internaliserende symptomer hos den unge.

Se flere forskningsresultater her.

FFT – en evidensbaseret metode

På baggrund af mange års forskning og afprøvning af FFT-metoden, kan FFT blåstemples som evidensbaseret metode. Det betyder bl.a. at metoden:

> Hviler på forskningsbaserede visitationskriterier, der afgrænser, hvilken målgruppe, der har udbytte af behandlingen.

> Bruger terapeutiske metoder, som der er evidens for, virker.

> Er velbeskrevet i sine kernekomponenter og metodiske retningslinjer.

> Kun kan praktiseres af uddannede behandlere, som løbende modtager supervision og konsultation.

> Indeholder løbende kvalitetssikring med fokus på både de enkelte behandleres metodetroskabsniveau og behandlingsresultater.

> Er baseret på videnskabelige dokumenterede resultater fra flere randomiserede, kontrollerede studier, der også har målt langtidseffekterne af metoden.

> Bygger på forskningsstudier, der omfatter målinger af integritet, mens der fokuseres på adfærdsændringer hos de unge.

Dansk evaluering af FFT

Som et led i Socialstyrelsens fokus på effektive metoder på socialområdet, har VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) lavet en national evaluering af de danske FFT Teamsi perioden 2015-2017. VIVE har udgivet til rapporter i januar 2018.

Første rapport indeholder behandlingsresultater og omkostningsanalyse af FFT-behandling. Evalueringen viser, at de unge gennemgår en betydelig positiv udvikling i behandlingsperioden. Der ses en effekt på både internaliserende og eksternaliserende adfærd hos den unge, og også en reduktion af konfliktniveauet i familierne. Efter endt FFT-behandling er alle unge uden for den gruppe, man betragter som behandlingskrævende.

Rapporten konkluderer at driftsomkostningerne i en dansk kontekst er realistisk.

Læs hele rapporten på: http://www.sfi.dk/publikationer/adfaerdsaendringer-og-omkostninger-ved-fft-13659/

VIVEs anden rapport omhandler implementeringen af FFT i Danmark,og indeholder herunder erfaringer og anbefalinger.

Læs hele rapporten på: http://www.sfi.dk/publikationer/implementering-af-fft-i-danmark-13660/